Portefolie nr. 3 michael udkast 1

Hej begge 2: Se lige på problemformuleringerne - som vi skal have indarbejdet.

Portefolie nr. 3 michael udkast 1.(ord 2995 - s. 7) skal forkortes og indlægges analyse evt. som bilag) er ikke staverettet.

Vi har valgt, at arbejde med (fremtidens) vidensmedier, her set med en særlig vinkling på biblioteket, som dannelses, lærings og vidensrum - specielt fokuseret på unge gruppen - 13 - 23 år.

Afsættet vil som udgangspunkt være portefolie 2´s problematikker og perspektivering og vil inddrage en kritisk undersøgelse af unges sociale 2.0 web (over) forbrug og sætte dette i forhold til den anden form for viden og læring, som de unge skal forholde sig til i skolen og uddannelserne.(harddisken analysen og "generation dum : information artikel (michael).

Spørgsmålet er om læringsmønsteret og oplevelsen af sammenhængskraften i det danske samfund er i fare for at blive undermineret af de unges hurtige - overfladiske og mange daglige web. 2.0 sociale kontakter, tidsforbrug i spil/underholdnings kontekst og dermed manglende koncentration og motivation i skolerne og i unge uddannelserne ?

Biblioteket(fremtidens medieplatform) vil blive set som en midterposition, der kan indgå som et centralt omdrejningspunkt som et fysisk (engel) spændende, udfordrende og stimulering af mange sanseindtryk samt en alsidig mediebårende platform, der supplerer, understøtter og udvikler de unges lærings,demokratiske og dannelsespotentialer.

Bibliotekets institutinelle og økonomiske rammer - er selvfølgelig afgørende for hvormeget og hvor alsidig folkebibliotekerne formår at give børn- unge og voksen grupperne viden kompentence udvikling,inspiration og læring.(Laura)


Følgende problemfelter vil blive anvendt:


1) Kan Bibliotekerne som offentlig kommunaldreven institution, strukturelt, økonomisk og kvalitativt tilbyde unge gruppen et attraktivt dannelses, lærings og videnrum?

Vil de unge have tillid, lyst og udbytte til at bruge bibliotekkernes tilbud ?

2) Har bibliotekerne nogle alliance partner i deres strategi for at rekruttere, fastholde og etablere samarbejde med fremtidens bibliotek unge gruppe ?


I besvaelsen vil det blive undersøgt om der er idealtypiske projekter, der konkret arbejder med Fremtidens mediebibliotek, som specielt fokuserer på unge gruppen ?

Litteratur som indgår som teori og analyseafsæt er Taylor, Postmann, Hjarvad, Finnemann, Bruhn Jensen og Marlene C. Larsen, derudover indgår "at forstå biblioteket" en instroduktion til teorestiske perspektiver som ovesigts og baggrunds litteratur samt LB (SP)

Vi vil løbende i processen opdatere min litt. liste med medie teorier. Ligesom, hvis der andre portefolie - opgaveskrivere, der kan komme med ideer og forslag til forbedring af ovennævnte opgavebeskrivelse, som jeg har beskrevet, er de velkomne til at kontakte mig:)

Vores intention om at ville om lægge op til at danne en læse og diskussiongruppe med andre, der bevæger sig indenfor de samme tematikker og problemfelter, som vi har angivet. Det gælder både som solister og grupper. Fordelen er, at vi løbende kan drøfte og inspirere hinanden i opgaveprocessen. Uden vi nødvendighed skal indgå i fællesgrupper har vist sig vanskelig , formentlig på grund af gensidig manglende tid og overskud til konkrete tiltag.


Indledning:

Baggrunden for portefolie nr. 3 er, at vi finder det væsentligt at anskue biblioteket som vidensmedie, der organisere og lagrer vidensmedier, stiller vidensmedier tilrådighed og tilbyder brugerene læring og oplevelser.


I denne opgaven vil vi fokusere på unge gruppen her 13 - 23 årige, dels fordi denne gruppe er vanskelig at nå i det konventitionelle folkebibliotek og dels fordi unge gruppe forbrug af online medier tilsyneladende fraholder dem at bruge folkebiblioteket, som et aktraktivt alternativ som socialt netværkssted, oplevelses, lærings og dannelse sted.


I biblioteksverden er man er klar over denne unge problemstilling,flere biblioteker har sat er eller i gang med udviklingsarbejde med unge og folkebibliioteksprojekter.Feks er Københavns bibliotek igang med et unge projekt og greve bibliotek har gennemført et unge projekt.


Udfordringen er dog også lovgiviningsmæssigt,institutionelt, økønomisk, personalefagligt og de fysiske rammer, hvorfor opgaven også vil behandle disse problemstillinger


Endelig vil vi afslutte med et i perspektivering og diskussions del, der peger fremad for folkebibliotekernes virksomhed , men også ser kritisk på udviklingen og økonomi som det tegner sig nu for folkebibliotekernes fremtid.(BF/BF 2/B og M styrelsen,KL)

Og afrunde med en diskusion over Hvad DB skole uddannelser og faglige identitet - placeres sig i dette aktuelle problemfelt. hvor der mange besøgsbrugerne over 33.000.000 ! , mange initiativer og tiltag - men også grundet de kommunale budgetter - nedskæringer og bibliotekslkninger:


Dette står i skærende modtrid med den tidligere Kulturminister Brian mikkelsen og nværende carina christensens holdninger og visioner for fremtidens folkebiblotek:(Se uddrag at Brian M - tale 20 på BF årsmøde) I dette felt skal også nævnes Ringsted bilioteks forsøg på at blive delvist privatiseet med foreløbig salg at bøger og musik cd`er.


Konkret har vi besøgt Københavns bibliotek og inddrager Greve, Frederikshavn, Hjørring, Århus bibliotek, Vanløse, Ringsted bibliotek. som eksempler på folkebiliotekets aktuelle udvikling.

En anden spiller om de unges gunst er bibliotekets fremtid som digital medieplatform, som skal kunne hamle op med internettets web. 2.0 univers , der skal kunne tilbyde de unge atraktive fysiske og it -platforme, så biblioteket kan blive for de unge et spændende og fascinerende alternativt identitet og dannelse værested - dels set udfra den private online livsform og dels set fra skole og uddannelsessystemet.

Fremtidens bibliotek kan være gode og ansvarlige mødested for de unge i online og offline verdenen. Fri for forældre og skolens omklamrende påvirkning og kontrol.

Visionen som jeg ser den, må være at de unge bliver gennem praksis bliver kritiske og kreative og innovative mediebrugere, så de bruger andre sider af sig selv - end sider som Arto giver mulighed for som platform mellem de kommercielle virksomheder og de unge. Bibliotekaren skal fremafrettet nedtone sine sine snævre faglige spidskompetencer og erhverve sig nye såsom service minded organisator, medie guide, kreativ innovations konsulent, der kan spille sammen med og lære af de unge samt være åben overfor at unge også er eksperter : As a do´er and how to do it.

Der er som bekendt allerede taget konsekvens at denne udvikling med den nye studieordning : Biblioteks og infomationsvidenskab ligesom forskellige progressive biblioteker afvikler projekter og tiltag, der skal understøtte denne udfording og dette behov og mulighed for at få flyttet de unge som enten fraværende eller passive brugere til aktive vidensdelende bruger i fremtidens bibliotek & mediehus.Helt fagligt handler det også om rekruttere og fastholde de unge som ja i mindre grad biblioteksbrugere og i højere grad mediehus brugere.Et sted hvor der efter alt at dømme er taget skridt til at konkretisere et sådant mediehus, er projekt nyt Århus mediehus.

Men under alle omstændigheder skal der fagpolitisk og politisk leveres i modspil til spare kommunerne og den nuværende regerings biblioteks, medie og kultur politik. Ellers taber vi, forældrene, skolen,virksomhederne og samfundet de unge på gulvet - og dermed bliver det de unges samfundssociale og demokratiske kompetencer som kommer i spil.Til opgavens hovedtitlen To be online or offline is the ...... or is it ?.
Er svaret svaret Ja , at on og off line verdenen er blevet en stor del af samfundets medieudvikling og de unges hverdag, og de 2 verdener kan være adskildt,men også integreres i visionen om de nye (biblioteks)mediehuse - og er den store udfordring og mulighed for alle.


Generelt kan man sige, at brugerene i de senere år er kommet i stor focus og biblitekernes fremtidige virke i høj grad afhænger af brugernes opbakning og loyalitet - hvis de tiltagende biblitekslukningerne skal imødegås. Denne udvikling er BF selvsagt meget optaget fagpolitisk og synspunket er her, at det er både det den økonomi kommunerne stiller tilrådighed, vilkårene for resultatkontrakterne, begyndende privat konkurrence, identitetsafklaring og medlemsprofil ca. 50 % bibliotekarer og 50 % andet journalister,magister,researcher og kulturformidlere.

Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier og formand for udvalget bag rapporten om børns brug af folkebiblioteket (2006), udtaler: "Det er bibliotekets opgave at medvirke til at skabe rammer, hvor børn i fællesskab med andre børn og voksne kan danne sig selv og udvikle kompetencer. Hvis det skal lykkes, må bibliotekerne matche børns aktuelle dagligliv, medieinteresse og øvrige kulturelle behov. Vi må tage højde for, at det medielandskab, børn færdes i, er ændret afgørende i de seneste ti år. Det kræver nye midler for at nå de klassiske mål, som for eksempel gode læsefærdigheder, der jo stadig er helt centrale."

Udvalget som blev nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2006, har arbejdet i regi af Styrelsen for Bibliotek og Medier, der også følger op på rapporten med en række initiativer, bl.a. kompetenceudvikling i bibliotekerne.

Udvalgets ti bud om børn og biblioteker

• Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket
• Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration
• Bibliotekerne udvikler deres nettilbud
• Børn leger - på biblioteket
• Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder
• Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek
• Biblioteket skaber fællesskab ? også for dem, der er udenfor
• Biblioteker understøtter læring og dannelse
• Biblioteket skal ud, hvor børnene er
• Bibliotekets ledelse satser på børnene
  

Rapportens anbefalinger og visioner har inspireret mange folkebiblioteker til udviklingsprojekter og raoporter, således er unge gruppen og indvandre ungegruppern også været i focus for at i højere grad at inkludere unge grupper i folkebibliotekets samlede tilbud.

Der er også udviklet særlige tilbud til unge gruppen.På greve og roskilde folkebiblioteker er der på baggrund af en undersøgelse og raport (2006) således konkrete tiltAanaag. : nænves.

Analyse af DR HARDISKEN UGE 45 OG INFORMATIONMS ARTIKEL GENERATION DUM:(ANALYSE VÆRKTØJER Bruhn Jensen, Hvarvad og andre)

Unge online - generationen eller digital natives( teori/analyse ) som typisk er arto, msn,facebook og mypace brugere, forbruger megen tid på online medier - i en undersøgelse som Hardisken DR fremlægger viser, at 120 unge i 8 skoler bruger de unge så megen tid og de bliver forstyrret og ukoncentreret i forhold til læring og skole arbejdet. Fag og sammenhængskraften tabes og de unge - får svært ved at leve op til realverdenens krav og forventninger fra skoler og uddannelsesystemet. Stor drop - outs effekt fra erhvervsskolerne og andre ungdomsuddannelsrne vidner om denne tendens.

Harddisken udsendelsen er fra en uddannelsesmesse i fyns forum,Odense hvor 3 unge interviewets om deres medie forbrug.Heraf fremgår det :

L:15 år pige: Bruger især mobiltelefonens funktioner sms,musik,billeder,msn,radio,ringe og mp3 og er i kontakt hele tiden og ønsker sig fri og gratis internet adgang samt em GPS funktion - så hun let kan finde vej.L bruger ikke mobiltelefonen til vidensdling eller læring. M:13 år pige bruger også mobiltelefon og computer til sms,mms,deling af billeder, der lagres på computeren, musik og chatte med vennerne.Bruges heller ikke som idens deling eller læringsværkøj.D: 15 år dreng mobiltelefon ( er hele tiden i brug) siger at han er afhængig af se film og bruger den til sms, D ønsker at de unge for indflydelse på udviklingen af mobil telefonerne og i udvikling af programmerne.Ingen bruger deres digitale It kompeencer t skolen - som læringsværktøjet, hvilket skyldes at mange lærere ifølge, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole mangler tilsvareden viden om og kunnen i forhold til til unges it - kompetencer.De kan simpelhen ikke måle sig med de unge kunnen.Konsekvensen bliver at der ikke i undervisningen bruges IT teknologi som lærings,vidensdelings og dannelsesværktøj og de unge bliver ikke motiveret eller stimuleret til at få faglig viden eller få erkendelse af sammenhængskraften mellem fagene og det danske demokrati og værdier.

Ida Wentzel Winther peger på en massiv efteruddannelse af lærere i generelle IT kompetencer og inddragelse af undervisningsprogrammer og software , der kan give de unge udfordringer og lærer den at bruge deres sociale web 2.0 it kompentencer som værkstøjer til at tilegne, dele og producere viden.

I et andet studie foretaget af Ida Wentzel Winther, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, blandt unge i en ungdomsklub bekræfter, at den digitale kommunikation er ekstremt vigtig for de unge. De har konstant fokus på at modtage og sende beskeder og har et afhængighedsforhold til mobiltelefonen, der nærmest vokser ud af kroppen på de unge i klubben, som det var en del af deres hånd, observerede Ida Wentzel.

"Mobiltelefonen fylder rigtig meget. De har den på sig hele tiden, også når de spiller bordtennis eller laver andre fysiske ting. Den blev kun lagt væk, når der skulle spilles Counterstrike eller fodbold, så kunne de ikke koncentrere sig, hvis de skulle svare på sms samtidig. Men den var i deres bevidsthed konstant. På den måde er mobilen aldrig slukket. De er i deres selvopfattelse tilgængelige døgnet rundt. Men det er det lokale netværk, de kommunikerer med. Dem de har lige været sammen med i klubben, på fodboldbanen eller i centret," siger Ida Wentzel.

Den form for konstant forstyrrelse og manglende evne til fordybelse, der kommer til udtryk, når man 'multitasker', er en omdiskuteret effekt af de nye digitale medier.

Konsulentvirksomheden Red Associates har for Egmont lavet en stor kvalitativ undersøgelse blandt 120 piger 13-23 årige fordelt i otte områder af landet. Den viser et helt overvældende forbrug af elektronisk kommunikation blandt de unge, men afslører samtidig, at den unge generation ikke udnytter nettets potentialer til at udvide deres horisont og vidensniveau.

"Pigerne kender meget lidt til IT, og i virkeligheden kan de meget lidt - det samme gælder i øvrigt for drengene i pigernes omgangskreds. De unge kender tre til fire sites, som Arto og MSN, men de søger ikke information, og de kigger ikke ud i verden. For dem handler det meget mere om deres nære venner og veninder. De er uvidende i forhold til nettet, for de kan ikke bruge det som system," siger partner i Red Associates, Christian Madsbjerg, som står bag undersøgelsen, der blev foretaget på baggrund af tre dages observation af fortrinsvist kvindelige informanter.

I gennemsnit sender og modtager de unge piger og kvinder 3.500 smsm'er om ugen. Dvs. cirka 500 om dagen eller en besked hvert syvende minut. Nogle piger i undersøgelsen var nede på 200 om dagen, men ikke mindre.

"Elektronisk kommunikation har penetreret de unge på måder, som slet ikke var meningen," siger Christian Madsbjerg.

Det første, pigerne gjorde om morgenen, var at modtage eller sende sms'er. Det kunne nemt betyde, at der lå 28 sms'er med et 'godmorgen, hvordan har du det' til dem, når de vågnede, og tilbage blev der så skrevet 'jeg har det godt' eller lignende.

"Vi ser den samme tendens i USA og den er bakket op af empiriske studier. Internettet kan åbne den store verden af historie, politik, klassisk kunst og udenrigspolitik. Men hvad bekymrer teenagere sig om? Andre teenagere. Det er, hvad de søger efter på internettet, og det er det, de vil tale om: hinanden. Dermed ender internettet som et medium for gruppepres mellem jævnaldrende, der er optaget af præcis det samme. Det får deres verden til at svinde ind til et rent teenageunivers," siger Mark Bauerlain til Information.

Nysgerrigheden er en myte

Undersøgelsen fra Red Assosiates banker en pæl igennem forestillingen om, at den unge generation er nysgerrige, tænker globalt og netværker på tværs af kontinenter via det nye digitale udbud. Sådan forholder det sig ikke for ret mange. I hvert fald ikke, når man undersøger den helt unge digitale generation, fremhæver Christian Madsbjerg.

"Det lyder rigtig kreativt med iPod-generationen, der laver deres egen musik og tjatter med deres internetvenner i Mongoliet. Men det gør de bare ikke. De unge i vores undersøgelse tjatter med hinanden om ligegyldige ting. Der er nogle ganske få, der laver noget spændende. Men der er ikke en bog, ikke et magasin, ikke en avis i deres liv. Bare Facebook, Arto og Olivia, hvor de sludrer med de samme seks veninder, som de sms'er til 500 gange om dagen, og som de går til håndbold med om eftermiddagen. Det er en utrolig lille verden, og det overraskede os meget. Det kan godt være, man tidligere var fraværende på andre måder med at dagdrømme og skrive sedler til hinanden i timerne. Men den elektroniske kommunikation fylder utrolig meget mere i dag," siger Christian Madsbjerg.

En anden spiller om de unges gunst er bibliotekets fremtid som digital medieplatform, der skal kunne tilbyde de unge i det mindste fysiske og it -platforme - så biblioteket kan blive for de unge et spændende og fascinerende alternativt identitet og dannelse værested.

Fremtidens bibliotek kan være gode og ansvarlige mødested for de unge i online og offline verdenen. Fri for forældre og skolens omklamrende påvirkning og kontrol.

Visionen som jeg ser den, må være at de unge bliver gennem praksis bliver kritiske og kreative og innovative mediebrugere, så de bruger andre sider af sig selv - end sider som Arto giver mulighed for som platform mellem de kommercielle virksomheder og de unge. Bibliotekaren skal fremafrettet nedtone sine sine snævre faglige spidskompetencer og erhverve sig nye såsom service minded organisator, medie guide, kreativ innovations konsulent, der kan spille sammen med og lære af de unge samt være åben overfor at unge også er eksperter : As a do´er and how to do it.

Der er som bekendt allerede taget konsekvens at denne udvikling med den nye studieordning : Biblioteks og infomationsvidenskab ligesom forskellige progressive biblioteker afvikler projekter og tiltag, der skal understøtte denne udfording og dette behov og mulighed for at få flyttet de unge som enten fraværende eller passive brugere til aktive vidensdelende bruger i fremtidens bibliotek & mediehus.Helt fagligt handler det også om rekruttere og fastholde de unge som ja i mindre grad biblioteksbrugere og i højere grad mediehus brugere.Et sted hvor der efter alt at dømme er taget skridt til at konkretisere et sådant mediehus, er projekt nyt Århus mediehus.

Men under alle omstændigheder skal der fagpolitisk og politisk leveres i modspil til spare kommunerne og den nuværende regerings biblioteks, medie og kultur politik. Ellers taber vi, forældrene, skolen,virksomhederne og samfundet de unge på gulvet - og dermed bliver det de unges samfundssociale og demokratiske kompetencer som kommer i spil.Til opgavens hovedtitlen To be online or offline is the ...... or is it ?.
Er svaret svaret Ja , at on og off line verdenen er blevet en stor del af samfundets medieudvikling og de unges hverdag, og de 2 verdener kan være adskildt,men også integreres i visionen om de nye (biblioteks)mediehuse - og er den store udfordring og mulighed for alle aktører,de faglige organisationer,biblioteksansatte,lærere,administrative og de studerende.

Alle aktører de faglige organisationer, biblioteksansatte, lærere, administrative og de studerende.


Konklusion:

Opsamling fra MA/ENG/LAU/