Portefolie nr. 3 michael udkast 1

Hej begge 2: Se lige på problemformuleringerne - som vi skal have indarbejdet.

Portefolie nr. 3 michael udkast 1.(ord 2995 - s. 7) skal forkortes og indlægges analyse evt. som bilag) er ikke staverettet.

Vi har valgt, at arbejde med (fremtidens) vidensmedier, her set med en særlig vinkling på biblioteket, som dannelses, lærings og vidensrum - specielt fokuseret på unge gruppen - 13 - 23 år.

Afsættet vil som udgangspunkt være portefolie 2´s problematikker og perspektivering og vil inddrage en kritisk undersøgelse af unges sociale 2.0 web (over) forbrug og sætte dette i forhold til den anden form for viden og læring, som de unge skal forholde sig til i skolen og uddannelserne.(harddisken analysen og "generation dum : information artikel (michael).

Spørgsmålet er om læringsmønsteret og oplevelsen af sammenhængskraften i det danske samfund er i fare for at blive undermineret af de unges hurtige - overfladiske og mange daglige web. 2.0 sociale kontakter, tidsforbrug i spil/underholdnings kontekst og dermed manglende koncentration og motivation i skolerne og i unge uddannelserne ?

Biblioteket(fremtidens medieplatform) vil blive set som en midterposition, der kan indgå som et centralt omdrejningspunkt som et fysisk (engel) spændende, udfordrende og stimulering af mange sanseindtryk samt en alsidig mediebårende platform, der supplerer, understøtter og udvikler de unges lærings,demokratiske og dannelsespotentialer.

Bibliotekets institutinelle og økonomiske rammer - er selvfølgelig afgørende for hvormeget og hvor alsidig folkebibliotekerne formår at give børn- unge og voksen grupperne viden kompentence udvikling,inspiration og læring.(Laura)


Følgende problemfelter vil blive anvendt:


1) Kan Bibliotekerne som offentlig kommunaldreven institution, strukturelt, økonomisk og kvalitativt tilbyde unge gruppen et attraktivt dannelses, lærings og videnrum?

Vil de unge have tillid, lyst og udbytte til at bruge bibliotekkernes tilbud ?

2) Har bibliotekerne nogle alliance partner i deres strategi for at rekruttere, fastholde og etablere samarbejde med fremtidens bibliotek unge gruppe ?


I besvaelsen vil det blive undersøgt om der er idealtypiske projekter, der konkret arbejder med Fremtidens mediebibliotek, som specielt fokuserer på unge gruppen ?

Litteratur som indgår som teori og analyseafsæt er Taylor, Postmann, Hjarvad, Finnemann, Bruhn Jensen og Marlene C. Larsen, derudover indgår "at forstå biblioteket" en instroduktion til teorestiske perspektiver som ovesigts og baggrunds litteratur samt LB (SP)

Vi vil løbende i processen opdatere min litt. liste med medie teorier. Ligesom, hvis der andre portefolie - opgaveskrivere, der kan komme med ideer og forslag til forbedring af ovennævnte opgavebeskrivelse, som jeg har beskrevet, er de velkomne til at kontakte mig:)

Vores intention om at ville om lægge op til at danne en læse og diskussiongruppe med andre, der bevæger sig indenfor de samme tematikker og problemfelter, som vi har angivet. Det gælder både som solister og grupper. Fordelen er, at vi løbende kan drøfte og inspirere hinanden i opgaveprocessen. Uden vi nødvendighed skal indgå i fællesgrupper har vist sig vanskelig , formentlig på grund af gensidig manglende tid og overskud til konkrete tiltag.


Indledning:

Baggrunden for portefolie nr. 3 er, at vi finder det væsentligt at anskue biblioteket som vidensmedie, der organisere og lagrer vidensmedier, stiller vidensmedier tilrådighed og tilbyder brugerene læring og oplevelser.


I denne opgaven vil vi fokusere på unge gruppen her 13 - 23 årige, dels fordi denne gruppe er vanskelig at nå i det konventitionelle folkebibliotek og dels fordi unge gruppe forbrug af online medier tilsyneladende fraholder dem at bruge folkebiblioteket, som et aktraktivt alternativ som socialt netværkssted, oplevelses, lærings og dannelse sted.


I biblioteksverden er man er klar over denne unge problemstilling,flere biblioteker har sat er eller i gang med udviklingsarbejde med unge og folkebibliioteksprojekter.Feks er Københavns bibliotek igang med et unge projekt og greve bibliotek har gennemført et unge projekt.


Udfordringen er dog også lovgiviningsmæssigt,institutionelt, økønomisk, personalefagligt og de fysiske rammer, hvorfor opgaven også vil behandle disse problemstillinger


Endelig vil vi afslutte med et i perspektivering og diskussions del, der peger fremad for folkebibliotekernes virksomhed , men også ser kritisk på udviklingen og økonomi som det tegner sig nu for folkebibliotekernes fremtid.(BF/BF 2/B og M styrelsen,KL)

Og afrunde med en diskusion over Hvad DB skole uddannelser og faglige identitet - placeres sig i dette aktuelle problemfelt. hvor der mange besøgsbrugerne over 33.000.000 ! , mange initiativer og tiltag - men også grundet de kommunale budgetter - nedskæringer og bibliotekslkninger:


Dette står i skærende modtrid med den tidligere Kulturminister Brian mikkelsen og nværende carina christensens holdninger og visioner for fremtidens folkebiblotek:(Se uddrag at Brian M - tale 20 på BF årsmøde) I dette felt skal også nævnes Ringsted bilioteks forsøg på at blive delvist privatiseet med foreløbig salg at bøger og musik cd`er.


Konkret har vi besøgt Københavns bibliotek og inddrager Greve, Frederikshavn, Hjørring, Århus bibliotek, Vanløse, Ringsted bibliotek. som eksempler på folkebiliotekets aktuelle udvikling.

En anden spiller om de unges gunst er bibliotekets fremtid som digital medieplatform, som skal kunne hamle op med internettets web. 2.0 univers , der skal kunne tilbyde de unge atraktive fysiske og it -platforme, så biblioteket kan blive for de unge et spændende og fascinerende alternativt identitet og dannelse værested - dels set udfra den private online livsform og dels set fra skole og uddannelsessystemet.

Fremtidens bibliotek kan være gode og ansvarlige mødested for de unge i online og offline verdenen. Fri for forældre og skolens omklamrende påvirkning og kontrol.

Visionen som jeg ser den, må være at de unge bliver gennem praksis bliver kritiske og kreative og innovative mediebrugere, så de bruger andre sider af sig selv - end sider som Arto giver mulighed for som platform mellem de kommercielle virksomheder og de unge. Bibliotekaren skal fremafrettet nedtone sine sine snævre faglige spidskompetencer og erhverve sig nye såsom service minded organisator, medie guide, kreativ innovations konsulent, der kan spille sammen med og lære af de unge samt være åben overfor at unge også er eksperter : As a do´er and how to do it.

Der er som bekendt allerede taget konsekvens at denne udvikling med den nye studieordning : Biblioteks og infomationsvidenskab ligesom forskellige progressive biblioteker afvikler projekter og tiltag, der skal understøtte denne udfording og dette behov og mulighed for at få flyttet de unge som enten fraværende eller passive brugere til aktive vidensdelende bruger i fremtidens bibliotek & mediehus.Helt fagligt handler det også om rekruttere og fastholde de unge som ja i mindre grad biblioteksbrugere og i højere grad mediehus brugere.Et sted hvor der efter alt at dømme er taget skridt til at konkretisere et sådant mediehus, er projekt nyt Århus mediehus.

Men under alle omstændigheder skal der fagpolitisk og politisk leveres i modspil til spare kommunerne og den nuværende regerings biblioteks, medie og kultur politik. Ellers taber vi, forældrene, skolen,virksomhederne og samfundet de unge på gulvet - og dermed bliver det de unges samfundssociale og demokratiske kompetencer som kommer i spil.Til opgavens hovedtitlen To be online or offline is the ...... or is it ?.
Er svaret svaret Ja , at on og off line verdenen er blevet en stor del af samfundets medieudvikling og de unges hverdag, og de 2 verdener kan være adskildt,men også integreres i visionen om de nye (biblioteks)mediehuse - og er den store udfordring og mulighed for alle.


Generelt kan man sige, at brugerene i de senere år er kommet i stor focus og biblitekernes fremtidige virke i høj grad afhænger af brugernes opbakning og loyalitet - hvis de tiltagende biblitekslukningerne skal imødegås. Denne udvikling er BF selvsagt meget optaget fagpolitisk og synspunket er her, at det er både det den økonomi kommunerne stiller tilrådighed, vilkårene for resultatkontrakterne, begyndende privat konkurrence, identitetsafklaring og medlemsprofil ca. 50 % bibliotekarer og 50 % andet journalister,magister,researcher og kulturformidlere.

Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier og formand for udvalget bag rapporten om børns brug af folkebiblioteket (2006), udtaler: "Det er bibliotekets opgave at medvirke til at skabe rammer, hvor børn i fællesskab med andre børn og voksne kan danne sig selv og udvikle kompetencer. Hvis det skal lykkes, må bibliotekerne matche børns aktuelle dagligliv, medieinteresse og øvrige kulturelle behov. Vi må tage højde for, at det medielandskab, børn færdes i, er ændret afgørende i de seneste ti år. Det kræver nye midler for at nå de klassiske mål, som for eksempel gode læsefærdigheder, der jo stadig er helt centrale."

Udvalget som blev nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2006, har arbejdet i regi af Styrelsen for Bibliotek og Medier, der også følger op på rapporten med en række initiativer, bl.a. kompetenceudvikling i bibliotekerne.

Udvalgets ti bud om børn og biblioteker

• Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i biblioteket
• Biblioteksrummet skal skabe forundring og inspiration
• Bibliotekerne udvikler deres nettilbud
• Børn leger - på biblioteket
• Biblioteket giver børn læseoplevelser og læsefærdigheder
• Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek
• Biblioteket skaber fællesskab ? også for dem, der er udenfor
• Biblioteker understøtter læring og dannelse
• Biblioteket skal ud, hvor børnene er
• Bibliotekets ledelse satser på børnene
  

Rapportens anbefalinger og visioner har inspireret mange folkebiblioteker til udviklingsprojekter og raoporter, således er unge gruppen og indvandre ungegruppern også været i focus for at i højere grad at inkludere unge grupper i folkebibliotekets samlede tilbud.

Der er også udviklet særlige tilbud til unge gruppen.På greve og roskilde folkebiblioteker er der på baggrund af en undersøgelse og raport (2006) således konkrete tiltAanaag. : nænves.

Analyse af DR HARDISKEN UGE 45 OG INFORMATIONMS ARTIKEL GENERATION DUM:(ANALYSE VÆRKTØJER Bruhn Jensen, Hvarvad og andre)

Unge online - generationen eller digital natives( teori/analyse ) som typisk er arto, msn,facebook og mypace brugere, forbruger megen tid på online medier - i en undersøgelse som Hardisken DR fremlægger viser, at 120 unge i 8 skoler bruger de unge så megen tid og de bliver forstyrret og ukoncentreret i forhold til læring og skole arbejdet. Fag og sammenhængskraften tabes og de unge - får svært ved at leve op til realverdenens krav og forventninger fra skoler og uddannelsesystemet. Stor drop - outs effekt fra erhvervsskolerne og andre ungdomsuddannelsrne vidner om denne tendens.

Harddisken udsendelsen er fra en uddannelsesmesse i fyns forum,Odense hvor 3 unge interviewets om deres medie forbrug.Heraf fremgår det :

L:15 år pige: Bruger især mobiltelefonens funktioner sms,musik,billeder,msn,radio,ringe og mp3 og er i kontakt hele tiden og ønsker sig fri og gratis internet adgang samt em GPS funktion - så hun let kan finde vej.L bruger ikke mobiltelefonen til vidensdling eller læring. M:13 år pige bruger også mobiltelefon og computer til sms,mms,deling af billeder, der lagres på computeren, musik og chatte med vennerne.Bruges heller ikke som idens deling eller læringsværkøj.D: 15 år dreng mobiltelefon ( er hele tiden i brug) siger at han er afhængig af se film og bruger den til sms, D ønsker at de unge for indflydelse på udviklingen af mobil telefonerne og i udvikling af programmerne.Ingen bruger deres digitale It kompeencer t skolen - som læringsværktøjet, hvilket skyldes at mange lærere ifølge, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole mangler tilsvareden viden om og kunnen i forhold til til unges it - kompetencer.De kan simpelhen ikke måle sig med de unge kunnen.Konsekvensen bliver at der ikke i undervisningen bruges IT teknologi som lærings,vidensdelings og dannelsesværktøj og de unge bliver ikke motiveret eller stimuleret til at få faglig viden eller få erkendelse af sammenhængskraften mellem fagene og det danske demokrati og værdier.

Ida Wentzel Winther peger på en massiv efteruddannelse af lærere i generelle IT kompetencer og inddragelse af undervisningsprogrammer og software , der kan give de unge udfordringer og lærer den at bruge deres sociale web 2.0 it kompentencer som værkstøjer til at tilegne, dele og producere viden.

I et andet studie foretaget af Ida Wentzel Winther, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, blandt unge i en ungdomsklub bekræfter, at den digitale kommunikation er ekstremt vigtig for de unge. De har konstant fokus på at modtage og sende beskeder og har et afhængighedsforhold til mobiltelefonen, der nærmest vokser ud af kroppen på de unge i klubben, som det var en del af deres hånd, observerede Ida Wentzel.

"Mobiltelefonen fylder rigtig meget. De har den på sig hele tiden, også når de spiller bordtennis eller laver andre fysiske ting. Den blev kun lagt væk, når der skulle spilles Counterstrike eller fodbold, så kunne de ikke koncentrere sig, hvis de skulle svare på sms samtidig. Men den var i deres bevidsthed konstant. På den måde er mobilen aldrig slukket. De er i deres selvopfattelse tilgængelige døgnet rundt. Men det er det lokale netværk, de kommunikerer med. Dem de har lige været sammen med i klubben, på fodboldbanen eller i centret," siger Ida Wentzel.

Den form for konstant forstyrrelse og manglende evne til fordybelse, der kommer til udtryk, når man 'multitasker', er en omdiskuteret effekt af de nye digitale medier.

Konsulentvirksomheden Red Associates har for Egmont lavet en stor kvalitativ undersøgelse blandt 120 piger 13-23 årige fordelt i otte områder af landet. Den viser et helt overvældende forbrug af elektronisk kommunikation blandt de unge, men afslører samtidig, at den unge generation ikke udnytter nettets potentialer til at udvide deres horisont og vidensniveau.

"Pigerne kender meget lidt til IT, og i virkeligheden kan de meget lidt - det samme gælder i øvrigt for drengene i pigernes omgangskreds. De unge kender tre til fire sites, som Arto og MSN, men de søger ikke information, og de kigger ikke ud i verden. For dem handler det meget mere om deres nære venner og veninder. De er uvidende i forhold til nettet, for de kan ikke bruge det som system," siger partner i Red Associates, Christian Madsbjerg, som står bag undersøgelsen, der blev foretaget på baggrund af tre dages observation af fortrinsvist kvindelige informanter.

I gennemsnit sender og modtager de unge piger og kvinder 3.500 smsm'er om ugen. Dvs. cirka 500 om dagen eller en besked hvert syvende minut. Nogle piger i undersøgelsen var nede på 200 om dagen, men ikke mindre.

"Elektronisk kommunikation har penetreret de unge på måder, som slet ikke var meningen," siger Christian Madsbjerg.

Det første, pigerne gjorde om morgenen, var at modtage eller sende sms'er. Det kunne nemt betyde, at der lå 28 sms'er med et 'godmorgen, hvordan har du det' til dem, når de vågnede, og tilbage blev der så skrevet 'jeg har det godt' eller lignende.

"Vi ser den samme tendens i USA og den er bakket op af empiriske studier. Internettet kan åbne den store verden af historie, politik, klassisk kunst og udenrigspolitik. Men hvad bekymrer teenagere sig om? Andre teenagere. Det er, hvad de søger efter på internettet, og det er det, de vil tale om: hinanden. Dermed ender internettet som et medium for gruppepres mellem jævnaldrende, der er optaget af præcis det samme. Det får deres verden til at svinde ind til et rent teenageunivers," siger Mark Bauerlain til Information.

Nysgerrigheden er en myte

Undersøgelsen fra Red Assosiates banker en pæl igennem forestillingen om, at den unge generation er nysgerrige, tænker globalt og netværker på tværs af kontinenter via det nye digitale udbud. Sådan forholder det sig ikke for ret mange. I hvert fald ikke, når man undersøger den helt unge digitale generation, fremhæver Christian Madsbjerg.

"Det lyder rigtig kreativt med iPod-generationen, der laver deres egen musik og tjatter med deres internetvenner i Mongoliet. Men det gør de bare ikke. De unge i vores undersøgelse tjatter med hinanden om ligegyldige ting. Der er nogle ganske få, der laver noget spændende. Men der er ikke en bog, ikke et magasin, ikke en avis i deres liv. Bare Facebook, Arto og Olivia, hvor de sludrer med de samme seks veninder, som de sms'er til 500 gange om dagen, og som de går til håndbold med om eftermiddagen. Det er en utrolig lille verden, og det overraskede os meget. Det kan godt være, man tidligere var fraværende på andre måder med at dagdrømme og skrive sedler til hinanden i timerne. Men den elektroniske kommunikation fylder utrolig meget mere i dag," siger Christian Madsbjerg.

En anden spiller om de unges gunst er bibliotekets fremtid som digital medieplatform, der skal kunne tilbyde de unge i det mindste fysiske og it -platforme - så biblioteket kan blive for de unge et spændende og fascinerende alternativt identitet og dannelse værested.

Fremtidens bibliotek kan være gode og ansvarlige mødested for de unge i online og offline verdenen. Fri for forældre og skolens omklamrende påvirkning og kontrol.

Visionen som jeg ser den, må være at de unge bliver gennem praksis bliver kritiske og kreative og innovative mediebrugere, så de bruger andre sider af sig selv - end sider som Arto giver mulighed for som platform mellem de kommercielle virksomheder og de unge. Bibliotekaren skal fremafrettet nedtone sine sine snævre faglige spidskompetencer og erhverve sig nye såsom service minded organisator, medie guide, kreativ innovations konsulent, der kan spille sammen med og lære af de unge samt være åben overfor at unge også er eksperter : As a do´er and how to do it.

Der er som bekendt allerede taget konsekvens at denne udvikling med den nye studieordning : Biblioteks og infomationsvidenskab ligesom forskellige progressive biblioteker afvikler projekter og tiltag, der skal understøtte denne udfording og dette behov og mulighed for at få flyttet de unge som enten fraværende eller passive brugere til aktive vidensdelende bruger i fremtidens bibliotek & mediehus.Helt fagligt handler det også om rekruttere og fastholde de unge som ja i mindre grad biblioteksbrugere og i højere grad mediehus brugere.Et sted hvor der efter alt at dømme er taget skridt til at konkretisere et sådant mediehus, er projekt nyt Århus mediehus.

Men under alle omstændigheder skal der fagpolitisk og politisk leveres i modspil til spare kommunerne og den nuværende regerings biblioteks, medie og kultur politik. Ellers taber vi, forældrene, skolen,virksomhederne og samfundet de unge på gulvet - og dermed bliver det de unges samfundssociale og demokratiske kompetencer som kommer i spil.Til opgavens hovedtitlen To be online or offline is the ...... or is it ?.
Er svaret svaret Ja , at on og off line verdenen er blevet en stor del af samfundets medieudvikling og de unges hverdag, og de 2 verdener kan være adskildt,men også integreres i visionen om de nye (biblioteks)mediehuse - og er den store udfordring og mulighed for alle aktører,de faglige organisationer,biblioteksansatte,lærere,administrative og de studerende.

Alle aktører de faglige organisationer, biblioteksansatte, lærere, administrative og de studerende.


Konklusion:

Opsamling fra MA/ENG/LAU/

Ideer til fremtidens bibliotek.

Ideer til fremtidens bibliotek

Det er meget vigtigt at bruge og dyrke serendipitet på et bibliotek at det er noget der ikke skal ses ned på fordi det er noget som gør en stor forskel i forhold til det mere strukturerede og planlagte besøg på bibliotekets hjemmeside. Serendipitet opstår når man ser en bruger læse i en bog der ser spændende ud og man tænker den vil jeg også gerne læse i, det er tavs overførelse af viden. Det er noget der sker tilfældigt at man falder over ny viden og information, der kan bruges i stedet for eventuelt planlagt viden. Det er ikke fordi at planlagt eller overraskende serendipitet at det ene er bedre end det andet. På et biblioteket kan man gå langs hylderne og græsse for at finde noget der falder en i øjnene. Serendipitet opstår i et eventyr fra 1754 ”De tre prinser fra Serendip” af Horace Walpole. Eventyret handlede og tre prinser som var ude og rejse og gjorde en hel masse opdagelser, ved altid et tilfælde. Det er et emne der er blevet skrevet om i litteraturens verden som f.eks H.C Andersen i Klods-Hans hvor han samler en helt masse ting på sin rejse hen til prinsessen, hvor hans brødre har alt klart med deres viden og hvordan de vil forfører prinsessen, men de går i kludder da hun overrasker dem med at snakke om nogle helt andre ting end de havde regnet med, derimod Klods-Hans fundet en masse tilfældigt på hans vej og som kan modstå de udfordringer prinsessen giver i hendes planlagte fælder. [1]
De nuværende biblioteker er en af de få steder hvor man i dagens Danmark har plads til fordybelse og stilhed. Det er ofte at det bliver forbundet med at det er bibliotekaren og bibliotekets mål at man skal sidde meget stille og læse i et dokument på en hård stol, så man ikke bliver der for længe, så man skynder sig at låne dokumentet og kommer hjem og læser videre. Der må og skal gøres noget så alle slags mennesker kan føle sig velkommende på et bibliotek, der skal være plads til at kunne sidde stille og læse og lytte. *1 Der skal være store bløde stole, sofaer og sækkestole som gør det til et mere hjemligt og hyggeligt så man kan føle sig hjemme og hygge sig. Der vil nu komme en række ideer til hvilke fysiske ændringer man kan lave på folkebiblioteker så det bliver et mere varmt, spændende og tilbagevende sted. *2Man kunne bruge spejle til at opdage sig selv og det giver et nyt indtryk af rummet, som forandre sig da man ser det bag sig.
Der er flere biblioteker der er begyndt at lave stande man står ved, med computere på hvor man kan gå på internettet eller tjekke bibliotekets hjemmeside, vi tror det er en god ide at der også bliver lavet nogle stande hvor man kan spille computerspil hvor man kan spille alene eller spille sammen med andre, sine venner eller lærer nye at kende via det fællesskab det skaber at spille computerspil. Det kan f.eks være Singstars hvor man synger karaoke og konkurrer eller hvis man spiller wee hvor man skal bevæge sig for at score point og for at få figuren til at reagerer. Det vil give noget opmærksomhed da der er interaktion og sanseoplevelser både for den der spiller spillet, men også for de andre brugere der bliver opmærksomme enten via lyden eller via bevægelsen og finder det spændende. Mennesket er som Ludvigsen skriver at det er vigtigt at der også sker noget socialt, fordi at mennesket er ikke god til at handle alene og har brug for at interagerer med andre mennesker, men også med andre medier. [2] Det er ikke altid det er nemt da på biblioteker er der mange alene aktiviteter, det er en del af der bliver og er allerede en stor udfordring fordi der er brug for flere sociale ting, så folk kan se det som et folkeligt sted som kan bruges til mere end fordybelse, men også med fælles fordybelse i f.eks gruppearbejde hvor man sidder og diskuterer en tekst eller en opgave. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på at få lavet nogle aktiviteter der er svarende til brugernes ønske om hvad de ønsker. Ludvigsen skriver om at der er vigtigt at der kommer social interaction fordi at vi er sociale brugere. [3] Det er ret interessant at når man kommer hen på et folkebibliotek så det rum der er gjort mest ud af det er børneafdelingen med computerspil, spændende plakater og rummets indretning, det er også børn, altså med jo yngre man er jo oftere kommer man på biblioteket. [4] Der er dog også fra 1998 til 2004 sket et fald i børns besøg af biblioteker[5]. Det virker jo meget logisk at der er mange børn der kommer meget på biblioteket når der bliver gjort en masse ud af selve deres afdeling og der de låner og opholder sig mest, men også fordi at alle folkeskoler er tilknyttet et skolebibliotek hvor man ofte kommer forbi og lærer om systemet. Det virker meget klart at når der er et fald i voksnes besøg at der så også sker et fald i børns besøg da de nok nogen gange skal have lift derhen og hjem, men også for at dele oplevelsen med den voksne og opleve det nærvær der kan opstå, men da også for at kunne finde de ting barnet eller børnene bedst kan lide. Så for at holde på børnene skal der også gøres mere for at motiverer voksne til at komme derhen for at se hvad der sker.
I kommunen eller på landsplan kan man have forskellige temaer der spiller sig ud i hele huset ved at man har gode stereoanlæg der afspiller f.eks musik der laver naturlyde som ville understrege hvis man havde et tema med de fire elementer*4 Man kunne måske lave nogle sammendrag og gøre opmærksom på at der også findes litteratur, film og andet der vedrører det emne. Derfor kan man tage nogle studerende eller andre fagfolk ind som kan lave nogle aktiviteter indenfor det emne og kan have eller finde sponsorer der matcher emnet i lokalmiljøet. Selve bygningen skal være dynamisk da man skal kunne lave skillevægge som kan lave større eller mindre rum når det gælder. Det er også vigtigt at man kan efter temaet er væk efter den periode så man kan bruge stedet til at få nye ideer via temaerne og blive nysgerrig og efterfølgende finde mere viden. Der kunne også, som der er i museer en slags butik hvor man kombinerer de emner med købe litteratur, hvis man er blevet meget fænget af det, men også for at kunne give en bestemt god gave til en der bor udenfor bibliotekets område
Det er utrolig vigtigt at der er flere aktiviteter og noget sansemateriale, så man kan få alle med, også handicappede. Det er vigtigt at møde forskellige slags mennesker, man måske har fordomme om som man mødes med over en aktivitet som nedbryder ens fordomme og åbner ens verden for nye mennesker, men også for nye oplevelser. I Oticon i Smørum har de forskellige møderum til forskellige muligheder som svarer til at det er ikke altid fuldstændig ens ting og behov man efterspørger. I litteraturlisten er der et link omkring hvilke tiltag de har haft derhenne som kan overføres til biblioteker[6].
Biblioteker kan være med til at skabe mere interesse viden eller bruges som alternativ når en skoleklasse skal ud på ekskursion for at opleve nogle nye og sjove ting. Det er vigtigt at der er plads til fordybelse og har f.eks højtlæsning eller hvor musikken er at man kan glemme tid og sted ved at hører det enten ved et rigtig godt anlæg eller ved som billedet viser at man kan hører det som når man er ude at shoppe i Bilka. Man kunne gøre det sådan så man hørte en appetitvækker til en cd eller lydbånd, som bagefter kan lånes, men man ville også kunne gøre det på den måde at man kunne hører det hele i et intim rum som dette *6 hvor man kan have høretelefoner hængende inde i så man synke dybt i en lytte verden. Det kan også stilles op efter emne med musikken og lydbøgerne og indrette rummet så man også visuelt føler sig som en del af historien.
Det er meget vigtigt at der er noget for sansesystemet som styrker det og så bliver man aktiv, det er godt at få styrket det og tit for man tit en ekstra aha oplevelse.
I et bibliotek skal der være en del vinduer så der kan trænge en masse dagslys ind så man får noget godt lys at læse med, det trætter ens øjne utroligt meget med kunstigt lys, så hellere udnytte solen, men man jo også bruge det som fordel med at det kan give varme og deraf være god ved miljøet.
Det er vigtigt at bibliotekaren er i øjenhøjden fordi hvis man har et problem føler man sig bedre tilpas end det ser ud til at bibliotekaren har sat alt for godt ned til at ville ud og hjælpe en. Ifølge Taylor er der jo også mange der er bange for at møde og blotte sit problem for bibliotekaren, så det er rare at man ikke føler man forstyrrer. Det er faktisk ret sjovt fordi der er mange der tænker at det er kun brugeren der tænker over at det er dem der er nervøse eller bange for at udstille deres uvidenhed, men der er faktisk også nogle bibliotekarer der er bange for at snakke med brugerne fordi det kan være at personen virker mere klog omkring det emne der er et spørgsmål omkring. Det er svært at hjælpe når der bliver brugt nogle meget typiske emnetermer som bibliotekaren ikke kender. De har jo ikke lyst til at stå og virke ufatteligt uintelligente i forhold til brugeren der har et informations behov der skal dækkes. Det virke utroligt hårdt at også at skulle snakke med en bruger som man slet ikke kender, som man skal interviewe for at finde ud af hvad det er præcist personen ønsker sig. Det er nogle gang nogle ret personlige ting du skal spørge om eller får at vide og det er ikke lige rart altid.
Pull/Push teori Trækker/skaber

[1] http://www.videnssamfundet.au.dk/nyheder/kalender/serendipitet 22/11-2008 skrevet den 15-16/2-2007 afholdt af Afdeling for Dramaturgi og CENTRE FOR THEATRE LABORATORY STUDIES (CTLS) i samarbejde med Odin Teatret
[2] Ludvigsen s. i
[3] Ludvigsen s. ii
[4] Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 s. 174
[5] Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 s. 188
[6] http://www.informationsteknik.dk/sw11385.asp set den 23/11 2008 udgivet af INFORMATIONSTEKNIK Scandinavia A/S

Udviklingsprojekter Aalborg Bibliotekerne:

Aalborg Bibliotekerne:

Men historien tager sin begyndelse et andet sted
I begyndelsen af 2005 fandt udviklingscheferne/konsulenterne fra bibliotekerne i Herning, Odense, Aalborg, Randers og Viborg sammen i det, der kan beskrives som et forpligtende netværkssamarbejde. Det fælles motiv for at bruge tid på endnu et netværk var helt indlysende et behov for at opbygge en tillidsfuld, åben og ligeværdig relation med en lille gruppe mennesker, som arbejdsmæssigt tumlede med de samme udfordringer. Tillidsfuldt i den forstand at både fiaskoer og fejltrin blev diskuteret på linje med succeser. Åbenheden havde som konsekvens, at idéer til nye projekter og andre nyskabelser blev diskuteret åbent – ingen lurepassede i frygt for at blive “bestjålet”. Det ligeværdige forhold kan vel bedst illustreres ved, at alle i netværket gav og fik efter den samme målestok. Ingen af de territorialkampe, som også er en del af biblioteksverdenen, fik lov at ødelægge relationerne – de blev ganske enkelt ikke bragt med ind i det innovative rum.

Når sådan et netværk lykkes, sker der noget. Hvis samværet i gruppen præges af humor og tillid, så sænkes paraderne og evnen til innovativ foretagsomhed øges. Medlemskabet af netværket var personligt og ikke en institutionel “tvangsbolle”. Der var da heller ingen diskussion, da et af medlemmerne ved jobskifte tog sit medlemskab med til den nye arbejdsplads.

Det blev hurtigt klart, at et fælles projekt ville styrke og forpligte netværket og samtidig gøre det muligt at anskueliggøre og konkretisere vores forestillinger om dels innovationsprocesser og dels om fremtidens bibliotek. Kun to ting lå fast fra begyndelsen: vi ville have fokus på det fysiske bibliotek, og vi ville bringe eksterne interessenter og sparringspartnere ind i vores proces.

Hvorfor lige det fysiske bibliotek?
I en gruppe som vores er biblioteket som begreb ofte på dagsordenen, og i den forbindelse naturligvis diskussionen om, om fremtidens biblioteksservices udelukkende bliver digitale ydelser. Vores overbevisning er dog, at bibliotekerne har en vigtig rolle at spille i nutidens og fremtidens samfund, ikke kun som en virtuel ydelse og service, men også som et fysisk sted, hvor borgerne har adgang til viden, kultur og oplevelse. På den anden side er der heller ingen tvivl om, at folkebibliotekerne, ligesom en række af samfundets andre institutioner, i disse år gennemgår en krise, hvor man har svært ved at udvikle tilbud, der matcher samfundets og borgernes nutidige behov og forventninger.

Og mht. indretning er bibliotekerne anno 2007 stadig grundlæggende fysisk indrettet som i midten af det sidste århundrede, nemlig primært omkring en altdominerende bogsamling. Så hvis folkebibliotekernes intentioner om at blive det senmoderne samfunds 3. sted skal realiseres, skal både services og signalerne i bibliotekerne ændres. Det 3. sted, oasen, hvor borgeren kan blive klogere, blive udfordret og stimuleret til at se tilværelsen i et andet perspektiv, vil nemlig altid forblive et postulat, hvis ikke bibliotekernes tilbud og indretning understøtter hensigten.

Målsætningen må derfor være at skabe et fysisk bibliotek, som grundlæggende og radikalt lægger modernitetens praksis bag sig og i stedet tager udgangspunkt i at matche senmodernitetens samfundsmæssighed og dermed aftvinge nutiden de signaler og artefakter, som skal definere bibliotekernes fysiske landskaber og indramme deres hensigter i dem.

Det er baggrunden for vores fælles projekt “Den tredje vej – sæt strøm til det nye bibliotek”, som er modnet og udviklet i vores netværksgruppe, og som vil løbe af stablen i efteråret 2007 med støtte fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.

Det eksterne innovationsrum
I et projekt- og innovationsforløb vil vi, i samarbejde med eksterne interessenter, radikalt redefinere det fysiske bibliotek med udgangspunkt i en redefinering af biblioteksbegrebet anno 2007; bibliotekets nye rolle og funktioner i vidensamfundet, og de omverdensbehov og forventninger der følger med et nyt samfundsparadigme. I forløbet transformeres værdisætningen af biblioteksbegrebet og evt. nye opgaver til skabelsen af et nyt biblioteksrum, der fysisk afspejler det nye biblioteksbegreb og værdisæt.

Resultatet vil blive 4-6 illustrerede koncepter for det nye fysiske bibliotek til efterfølgende frit brug for alle landets biblioteker. Endvidere dokumenteres innovationsprocessen, således at projektets resultat også bliver en metodebaseret model for udvikling af bruger- og procesdrevne innovative forløb i biblioteksverdenen til understøttelse af tilrettelæggelse og ledelse af arbejdsprocesser i relation til innovation.

Innovationsforløbet er inddelt i tre workshops, og i disse deltager en gennemgående projektgruppe, som består af vores netværksgruppe, en medarbejder fra vores respektive biblioteker, vores proceskonsulenter fra Udviklingskonsulenterne APS samt en gruppe studerende fra Real Lab under Arkitektskolen i Århus. Derudover deltager en række specielt inviterede eksterne interessenter og brugere i de enkelt workshops.

På W1 skal vi sammen identificere den brændende platform – og identificere den kontekst biblioteket befinder sig i. Eksternt input er Johannes Nørregaard Frandsen fra SDU.

På W2 går vi fra det interne til det eksterne perspektiv, hvor eksterne interessenter, som repræsentanter fra Ikea og Arkitema, Anders Drejer fra Aarhus School of Business samt rådmænd og udvalgsformænd fra vores respektive kommuner, vurderer bibliotekernes virke og signaler med udgangspunkt i marked og samfund.

W3 er konkretiseringsfasen, hvor koncepterne for det nye fysiske bibliotek konkretiseres og formes på grundlag af erfaringer i W1 og W2. Koncepterne, som illustreres af de studerende fra Real Lab, sendes til høring i et eksternt høringspanel, som består af Knud Romer, Michael Lindholm og Jens Thorhauge samt et bredt udsnit af kunder.

Processen
Hele processen afsluttes med en konference den 27. februar 2008 i Middelfart, hvor vi sammen med et udsnit af vores eksterne samarbejdspartnere præsenterer koncepterne for de radikalt nye biblioteksrum for en forhåbentligt bredt interesseret biblioteksverden.

I løbet af 2007 vil vi fortælle om projektforløbet og dets resultater hér i Danmarks Biblioteker. Næste artikel vil være at finde i nr. 8, hvor Sara Jørgensen fra Herning Bibliotekerne og Hans Nielsen fra Randers Bibliotek vil fortælle om resultaterne fra workshop 1 & 2, og bl.a. om hvordan det er at deltage i et innovativt projektforløb, hvor det er brugerne og ikke os bibliotekarer, der bestemmer farten og retningen.

portefolie nr. 3

Baggrunden for portefolie nr. 3 er, at vi finder det væsentligt at anskue biblioteket som vidensmedie, der organisere og lagrer vidensmedier, stiller vidensmedier tilrådighed og tilbyder brugerene læring og oplevelser.


I denne opgaven vil vi focusere på unge gruppen her 13 - 23 årige dels fordi denne gruppe er vanskelig at nå i det konventituellle folkebibliotek og dels fordi unge gruppe forbrug af online medier tilsyneladende fraholder dem at bruge folkebiblioteket, som et aktraktivt alternativ som socialt netværkssted, oplevelses, lærings og dannelse sted.


I biblioteksverden er man er klar over denne unge problemstilling,flere biblioteker har sat er elller i gang med udviklingsarbejde med unge og folkebibliioteksprojekter.Feks er Københavns bibliotek igang med et unge projekt og greve bibliotek har gennemført et unge projekt.


Udfordringen er dog også lovgiviningsmæssigt,institunelt,økønomisk, personalefagligt og de fysiske rammer, hvorfor opgaven også vil behandle disse problemstillinger
.


Konkret har vi besøgt københavns bibliotek og inddrager greve, frederikshavn, hjørring, århus bibliotek, vanløse, ringsted bibliotek. som eksempler på folkebiliotekets aktuelle udvikling.



Generelt kan man sige, at brugerene i de senere år er kommet i stor focus og biblitekernes fremtidige virke i høj grad afhænger af brugernes opbakning og loyalitet - hvis de tiltagende biblitekslukningerne skal imødegås. Denne udvikling er BF selvsagt meget optaget fagpolitisk og synspunket er her, at det er både det den økonomi kommunerne stiller tilrådighed, vilkårene for resultatkontrakterne, begyndende privat konkurrence, identitetsafklaring og medlemsprofil ca. 50 % bibliotekarer og 50 % andet journalister,magister,researcher og kulturformidlere.

Udkast

Fremtidens bibliotek

Keywords
Leg og læring,udviklingspsykologi, dannelse, materielt, kreativitet, fysisk indretning, dynamik, fordybelse, refleksion, temadage (sanseligt), serendepititet, inspirerende og inspiration fra eksperimentariet, fysisk og psykisk fagligudvikling på biblioteker, fra bibliotekar til guide, vidensdeling og lagring, innovation og projekter, (1)læse og diskussions klubber/loger (p.gr.a den hemmelige loge) der skal skabe udvikling for demokrati, vidensdeling og den nye offentlighed i dag skal der så genskabes en ny offentlighed hvor biblioteket gendanner den nye offentlighed; som forum.

Teorier:
(1)Habermass ”Den borgerlige offentlige, fremkomst og forfald” udledt af Laura og Jack
Ludvigsen udledt af Lennart
Donald Winnicott


Spørgsmål til Michael Delin:
Michael M til Michael D
Hvilke arkitektoniske principper fremmer lyst, leg og kreativitet i forhold til biblioteks/læring/mediehus ??
Hvordan kan en indretning ud fra principperne fremme de unges lyst og læring?
Engel til Michael D
Hvilke farver, former, matrialer (sanseindtryk) fremmer fantasien, kreativiteten og læring?
Hvordan skaber man nemmere serendipitet? (Når man søger finder man nye og overraskende viden, som ikke er planlagt).



Udkast til problemformulering: Engel, Laura & Michael: Vil arbejde med (fremtidens) vidensmedier, her
set med en særlig vinkling på biblioteket, som dannelses, lærings og
vidensrum - specielt focuseret på unge gruppen - 13 - 23 år.

Afsættet vil som udgangspunkt være portefolie 2´s problematikker og
perspektivering og vil pege frem mod kritisk undersøgelse af unges
sociale 2.0 web (over) forbrug og sætte dette i forhold til den anden
form for viden og læring, som de unge skal forholde sig til i skolen og uddannelserne.

Spørgsmålet er om læringsmønsteret og oplevelsen af
sammenhængskraften i det danske samfund er i fare for at blive
undermineret af de unges hurtige - overfladiske web, 2.0 sociale
kontakter, spil/underholdning og manglende koncentration og motivation
i skolerne og i ungdomsuddannelserne?

Biblioteket(fremtidens medieplatform) vil blive set som en
midterposition,der kan indgå som et centralt omdrejningspunkt som en
fysisk mediebårende platform, der supplerer, understøtter og udvikler
de unges lærings, demokratiske og dannelsespotentialer

Problemfelter: Kan Bibliotekerne som offentlig kommunaldreven
institution, strukturelt, økonomisk og kvalitativt tilbyder unge
gruppen et attraktivt dannelses, lærings og vidensrum?

Vil de unge have tillid, lyst og udbytte til at bruge bibliotekernes tilbud?

Har bibliotekerne nogle alliance partner i deres strategi for at
rekruttere, fastholde og etablere samarbejde med fremtidens bibliotek unge gruppe?

Er der idealtypiske projekter, der konkret arbejder med Fremtidens
mediebibliotek, som specielt fokuserer på unge grupper?